Indledning
og baggrund for praktikken:
I min
praktik på fjerde år var jeg syv uger på Hellerup skole.
Jeg er
DigiGuide på Blaagaard/KDAS og vi blev sat i forbindelse med
Hellerup Skole, da de havde et ønske om det samarbejde med os som
praktikanter. Hellerup skole har en særlig IT-profil og det ville
derfor give mning hvis vi kunne komme og inspirere skolens lærere
til mere arbejde med IT.
Jeg havde
to 5. klasser og tre 6. klasser en gang om ugen i en dobbeltlektion i
sløjd. Derud over var jeg med i to vilkårlige lektioner om ugen.
Min
praktiklærer var Morten Schandorff, der er den eneste lærer på
skolen der har sløjd. Morten har været med siden skolen startede.
Hellerup
skole er en klasserumsløs skole dvs. at hele skolen er et stort rum
fordelt på 3 etager. Eleverne samlens i starten af en lektion i
basen, der er en sekskant af opslagstavler hvor de kan sidde inden i,
på gulvet, på puder eller små bløde bænke. Der sidder de så I
max 10 min og får en besked, instruktion eller andet og derefter
skal de så gå ud og lave det læreren har planlagt. Det kan være
at læreren har lavet nogle sider om brøkregning de så skal gå ud
og løse. Eleverne kan så sidde hvor de vil, inden for de rammer
læreren har stillet. Eleverne har derved mulighed for selv at vælge
deres eget læringsmiljø, da de kan vælge mellem eksempelvis
sofaer, høje borde, lave borde og gulvet. Alt dette virker til at
fungere vældig godt for eleverne, der jo heller ikke er vandt til
andet. De er meget bevidste om deres eget ansvar for læring. Der er
selvfølgelig altid de elever der har behov for lidt ekstra opsyn
eller vejledning og de får så lidt andre rammer end de andre elever
for eksempel.
På
skolen er der dog rum til sløjd, natur og teknik, musik, billedkunst
og håndarbejde. Jeg havde halve klasser i sløjd, da den anden
halvdel samtidigt har håndarbejde.
Sløjdtimerne
I 5. klasse:
den
første uge jeg var I 5. klasserne, havde de fordybleses uge. 5. rød
havde innovationsuge hvor de skulle finde løsninger på små
problemer på skolen. Der var nogen der lavede en mobilkasse, så
alle kunne ligge deres mobiler deri inden timen startede, nogen der
lavde en holder til tusherne til whiteboard og andre ting der kunne
løse mindre problmer. Det var meget sjovt og spændende at være med
til at ideudviklemed dem og fremstille deres ide. I 5. gul havde de
teateruge, hvor de selv stod for at lave manuskript og kulisser osv.
Der var jeg ikke helt så meget ind over, da de brugte tiden på at
øve deres skuespil.
Derefter
gik begge 5. klasser igang med at lave støvleknægte, som de kunne
give I julegave
Efter jul
byttede holdene sådan jeg nu skulle have dem der det sidste halve år
havde haft håndarbejde. Morten og jeg lavede I samarbejde nogle
smøreknive med dem. De skulle have en rimelig nem ting at starte op
på og Morten havde gode erfaringer hermed. Jeg stod for
introduktionen af sikkerhed I lokalet og af forløbet med kniven. Jeg
nåede ikke på de to gange at gøre forløbet færdigt.
Sløjdtimerne
I 6. klasserne:
Alle tre
6. klasser var igang med at lave snitteknive og skulle til at lave
skeder til dem. Jeg fandt på ideen til at lave dem helt af lædder.
Så jeg planlagde forløbet og det gik ret godt med gennemførelsen.
Drengene var lidt utilfredse med at de skulle sy skederne sammen, men
det hjalp da vi fandt på at gøre det med metaltråd, så
læddersnoen ikke blev skrået over. Så både snittekniv og skede
var færdig før jul.
Efter jul
(de skiftede ikke om, så det var de samme elever) satte jeg den
igang med den klassiske varmebrik. Jeg sætte fokus på præcision og
teknik.
Fokusområde:
Jeg har
valgt at se nærmere på mit undervisningsforløb med varmebrikkerne.
Det viste sig nemlig at være et ret interessant forløb, selvom den
varmebrik er temmelig omdiskuteret.
Den
første plan jeg havde med mine 6. klasser, var at de skulle lave
nogle slanger ud af tre sammenlimede lister i mørkt og lyst træ.
Jeg havde nemlig kun 2 dobbeltlektioner at gøre godt med, så det
skulle være en hurtig opgave. Men da Morten og jeg så snakkede
sammen til en vejledningstime, så ændrede planerne sig. Han ville
gerne have at de skulle lære at save lige og samle i vinkel. Jeg kom
ind på hvad jeg selv havde lavet i folkeskolen, og han synes det var
spændende med fokus på det tekniske.
Så måtte
jeg sætte mig ned og lave et helt nyt udkast på en
undervisningsplan til dagen efter. Så det var min chance til
virkelig at vise hvad jeg kunne.
Mit
undervisningsforløb så sådan ud:
Lekt.
|
Lærer
|
Elev
|
Materialer
|
Mål
|
1
30 min
50 min
10 min
|
Forberedt tavle 1 – Se nedenunder.
Velkommen tilbage efter juleferie, spørger om deres
gaver er blevet godt modtaget(Eleverne kommer tit for sent).
INDTRODUTION:
Varmebrik! Eleverne skal lære at save lige, sømme
lige og sætte sammen i vinkel.
Så der er altså fokus på teknikken omkring og
ikke så meget produktet. Eleverne skal også lære at tegne en
arbejdstegning.
Eleverne skal i dag nå at lave en arbejdstegning og
save listerne ud.
Krav: den skal være kvadradisk, min. 11 cm bred,
synkron.
Under elevernes arbejdsproces støtter læreren
deres arbejdsgang.
Oprydning
|
Lytter og indgår
Eleverne skal nu udarbejde deres arbejdstegning. Se
billede under planen.
Ideen med arbejdstegningen er at de går grundigt
til værks så de har et meget nøgagtigt billede i hovedet af den
varmebrik de skal lave.
Når de har fået den godkendt går de igang med at
måle ud og save listerne.
Oprydning
|
Tavlen
papir, blyant, sav, vinkel, trælister
|
Eleverne skal lære vigtigheden I en veludført
arbejdstegning.
|
2
30 min
50 min
10 min
|
Forberedt tavle 2 – se neden under.
Opsamling fra sidst.
Det vi skal nå i dag er, at den skal laves færdig.
Eleverne starter med at gøre deres lister præcis lige lange og
derefter sømme dem sammen. Husk at pointere hvilken rækkefølge
sømmene skal have. Se model 1.
Eleverne skal huske at når de sømmer skal de bruge
vinklen, da det er en af de primære ting de skal lære. Vis
hvordan man sænker et søm, spørg hvorfor det er vigtigt.
Støtter op om projektet.
Oprydning
Sprørg ind til forløbet, hvad var nemt hvad var
svært?
|
Lytter og indgår
Eleverne går igang med arbejdet. De skal sætte
deres lister sammen og så slibe med sandpapir til den er helt fin
og blød. De skal huske vinklen og rækkefølgen på sømmene, så
det tager lige lidt længere tid end man lige tror.
Oprydning
|
Lister, hammer, søm, vinkel, arbejdstegning
|
Eleverne skal lære at sømme korrekt og sætte sammen vha. vinkel.
|
Model 1
Tavle 1
Tavle 2
Analyse:
Jeg vil analysere
mit undervisningsforløb ved hjælp af Hiim og Hippes relationsmodel.
Modellen kan bruges til at analysere et undervisningsforløb. Alle 6
elementer indgår og påvirkes lige meget. Hvis man påvirker et
element bliver de andre 5 også påvirket.
Læringsforudsætninger:
Umiddelbart står
der ikke noget i mit forløb om læringsforudsætninger, men da jeg
havde haft klassen I 5 uger før dette forløb, vidste jeg hvad de
kunne I forvejen og det havde jeg I baghovedet da jeg lavede
forløbet.
Rammefaktiorer:
Rammerne var sat fra
min side. Da de skulle tegne deres arbejdstegning måtte de gerne gå
ud og sætte sig ved nogle ordtenlige borde, ellers skulle de blive i
lokalet. Rammen for varmeprikken var at det skulle vare kvadradisk,
min 11. cm bred, rette vinkler og sømmet korrekt. Det eneste de selv
kunne bestemme var hvor stor deres varmebrik skulle være. Det var
fordi der var nogle helt klare ting de skulle lære.
Mål:
Målene fastlagde
jeg sammen med Morten. De skulle være at samle i vinkel, save lige
og sømme korrekt.
Indhold:
Se
undervisningsplan.
Læreprocessen:
Jeg tilrettelagde
forløbet for eleverne, og var derfor deres mesterlærer i forløbet.
Jeg delte ud af mine erfaringer og de fik gjort dem til deres egne.
Evaluering:
Efter hver lektion
lavede jeg en mundtlig evaluering med eleverne. Jeg spurgte ind til
hvad der havde været svært eller nemt og hvordan det synes det gik.
Det var en meget godt må lige at afslutte lektionerne på, men det
var også lidt præget af at eleverne gerne ville have fri.
Ifølge Hiim og
Hippe kan du slet ikke planlægge et undervisningsforløb uden at
overveje alle elemterne i deres model. Jeg har nok ikke givet alle
elemnterne grundig nok overvejelse, og derfor er der plads til
forbedring.
Konklusion
og reflektion
Mit
undervisningsforløb bar nok præg af det skulle planlægges lidt
hurtigt. Jeg nåede ikke at få trinmål på, som lige havde løftet
projektet op på et højere plan. Så havde jeg også haft andet for
øje end lige det at de skulle lære at save lige og samle I vinkler.




Ingen kommentarer:
Send en kommentar