Mit første studieprodukt i år er at
evaluere på de arbejdsprocesser jeg har været igennem med
fremstillingen af taburetten og grimrikken samt hvordan disse
erfaringer kan overføres til undervisning I skolen.
Jeg lærte hvordan taburetten skulle fremstilles ved at se på vores underviser og derved at gøre det selv bagefter, det vil altså sige at det var mesterlære. Selvom det lyder som en meget lukket designproces blev alle vores taburetter meget forskellige. Vi skulle selv finde ud af hvor lange vores sprosser skulle være og hvor lange og tykke ben osv. Min taburet blev lav og bred hvor andres var høje og smalle.
Der var mange små processer i fremstillingen. Først skulle træet fældes og saves i mindre stykker. Her skal man vide hvordan man mest hensigtsmæssigt fælder et træ i en skov, så man ikke får det ned over sig. Og når det skal saves i mindre stykker skal man for eksempel huske at save 1/3 op nedefra og så save fra oven, så saven ikke bliver klemt fast mellem de to stykker træ. Derefter skulle vi lave sprosser da, de skulle tørre, for når man putter tørt træ ind i vådt træ, lukker det våde træ omkring det tørre. Derfor skulle vores ben altså være lavet af friskt træ.
Alt dette er godt at få at vide af en mester og ikke bare slå kreativiteten til. Det kommer vi også til at vurdere når vi selv skal ud og undervise. Hvornår det er hensigtsmæssigt at lade elever selv tænke sig frem til processen og hvornår det er bedst at de lærer ved mesterlære.
Hvordan vi skulle fremstille vores grimrik, stod os mere frit for. Rammerne var at de skulle fremstilles af genbrugsstoffer og at vi skulle kunne lave en lille stopmotionfilm med dem i vores gruppe. Ellers satte vores fantasi grænsen og det blev en mere æstetisk proces.
Så længe eleverne ved hvordan man syr, så kan de også sættes igang med sådan en designproces.
Inden vi gik i gang med at sy vores grimrikker, havde vi lært at sy en enkel brugsting, så vi havde lært teknikken til selv at sy vores tøjdyr. Dette var rigtig sjovt, bare at kunne fordybe sig i denne ting man gerne ville have til at se ud på en måde, og så måske kommer frem til et andet udseende under vejs. Det eneste der ikke ændrede sig undervej for min grimrik var formen på selve bamsen.
Disse processer har fået mig til at overveje hvad eleverne selv kan klare og hvad de skal hjælpes med. Starten på alle forløb ville skulle starte med gennemgang af teknikker og arbejdsmetoder og derefter kan eleverne slippes mere fri, så de selv kan fornemme designprocessen. Dette kan fremme elevers kreativitet og projekter kan ende nye spændende steder og man kan få flere vinkler inden for samme rammer.
Jeg lærte hvordan taburetten skulle fremstilles ved at se på vores underviser og derved at gøre det selv bagefter, det vil altså sige at det var mesterlære. Selvom det lyder som en meget lukket designproces blev alle vores taburetter meget forskellige. Vi skulle selv finde ud af hvor lange vores sprosser skulle være og hvor lange og tykke ben osv. Min taburet blev lav og bred hvor andres var høje og smalle.
Der var mange små processer i fremstillingen. Først skulle træet fældes og saves i mindre stykker. Her skal man vide hvordan man mest hensigtsmæssigt fælder et træ i en skov, så man ikke får det ned over sig. Og når det skal saves i mindre stykker skal man for eksempel huske at save 1/3 op nedefra og så save fra oven, så saven ikke bliver klemt fast mellem de to stykker træ. Derefter skulle vi lave sprosser da, de skulle tørre, for når man putter tørt træ ind i vådt træ, lukker det våde træ omkring det tørre. Derfor skulle vores ben altså være lavet af friskt træ.
Alt dette er godt at få at vide af en mester og ikke bare slå kreativiteten til. Det kommer vi også til at vurdere når vi selv skal ud og undervise. Hvornår det er hensigtsmæssigt at lade elever selv tænke sig frem til processen og hvornår det er bedst at de lærer ved mesterlære.
Hvordan vi skulle fremstille vores grimrik, stod os mere frit for. Rammerne var at de skulle fremstilles af genbrugsstoffer og at vi skulle kunne lave en lille stopmotionfilm med dem i vores gruppe. Ellers satte vores fantasi grænsen og det blev en mere æstetisk proces.
Så længe eleverne ved hvordan man syr, så kan de også sættes igang med sådan en designproces.
Inden vi gik i gang med at sy vores grimrikker, havde vi lært at sy en enkel brugsting, så vi havde lært teknikken til selv at sy vores tøjdyr. Dette var rigtig sjovt, bare at kunne fordybe sig i denne ting man gerne ville have til at se ud på en måde, og så måske kommer frem til et andet udseende under vejs. Det eneste der ikke ændrede sig undervej for min grimrik var formen på selve bamsen.
Disse processer har fået mig til at overveje hvad eleverne selv kan klare og hvad de skal hjælpes med. Starten på alle forløb ville skulle starte med gennemgang af teknikker og arbejdsmetoder og derefter kan eleverne slippes mere fri, så de selv kan fornemme designprocessen. Dette kan fremme elevers kreativitet og projekter kan ende nye spændende steder og man kan få flere vinkler inden for samme rammer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar